At være selvtransporterende som barn og ung, giver en masse positive sidegevinster. Vi har samlet de bedste her på siden sammen med en masse råd til, hvordan du gør dit barn selvtransporterende.

Du påvirker din teenagers adfærd

Du påvirker din teenagers adfærd

Trætheden melder sig allerede på forhånd. Som forældre kan det virke håbløst at forsøge at opdrage eller påvirke sin teenager. ”De lytter jo ikke alligevel.”

Det er faktisk ikke rigtigt. Ifølge en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik lytter de unge til deres forældre. Derfor er det også ret godt givet ud at have fælles gode vaner, der gælder både børn, unge og voksne. 

Forældrene har større indflydelse på de 13-16-åriges holdninger til trafik, end vennerne har. Hver anden ung mellem 13 og 16 år siger, at forældrene har en stor indflydelse. Faktisk er det kun hver fjerde af de adspurgte unge, der mener, at vennerne påvirker deres adfærd i trafikken.

Selv om teenagerne af og til kan virke som om, at de slet ikke hører efter, når vi forældre stiller krav, så virker det. Når man taler med sit barn om trafik og kræver at barnet selvfølgelig overholder reglerne, så kan vi se i undersøgelsen, at de unge faktisk hører efter, og at det påvirker deres adfærd” siger Petrea Overgaard Busck, Specialkonsulent, Rådet for Sikker Trafik

Hjælp dit barn på vej til nogle gode transportvaner

Vi ved godt, at det er svært at få din teenager ud af bilen og op på cyklen, ind i bussen eller ud på fortovet. Det kan virke uoverskueligt at tage konfrontationen som forælder.

Ofte kan det måske føles både nemmere og hurtigere at køre din teenager rundt. Men det, at være selvtransporterende som barn og ung, giver en masse positive gevinster. Så det kan være en rigtig god ting at hjælpe dit barn på vej til nogle gode transportvaner.

Kilde: Rådet for Sikker Trafik

Luk

Lad dit barn bruge benene – det giver skærpet koncentration

Lad dit barn bruge benene – det giver skærpet koncentration

Hvis dit barn er fysisk aktiv mere end to timer om ugen, bliver koncentrationen bedre. Den motion, det giver selv at transportere sig til skole, afspejles stadig i koncentrationsevnen ca. 4 timer efter.

En del af et større eksperiment fra 2012 undersøgte sammenhængen mellem motion og elevers evne til at koncentrere sig. Omkring 20.000 elever i hele landet svarede på spørgsmål om, hvordan de kom til skole om morgenen – og resultatet er tydeligt.

De elever, der rapporterede, at de var fysisk aktive mindre end en time om ugen, klarede testen markant dårligere end de elever som var fysisk aktive mere end en time om ugen. De elever, der slet ikke var fysisk aktive, scorede i snit lavere end de elever, der var fysisk aktive to-tre timer om ugen, og forskellen blev større, hvis eleverne bevægede sig mere.

Undersøgelsen viser, hvor vigtigt det er at motionere. Vi har længe vidst, at det var godt for sundheden, men nu kan vi også se, hvor godt det er, for evnen til at kunne koncentrere sig og lære noget. Går du til skole eller tager du cyklen, er du bedre til at koncentrere dig. De elever, der f.eks. blev transporteret til skole i bil, klarede testen dårligere, end de elever, der på den ene eller anden måde var fysisk aktive på deres vej til skole.

Resultaterne fra undersøgelsen viste også, at den motion, det giver selv at transportere sig til skole, afspejles i den koncentrationsevne, man har ca. 4 timer senere på dagen.

Kilde: Dansk Naturvidenskabsformidling

Luk

Hvor længe har du kørt dit barn?

Pinlig forælder fortæller om barnets transportvaner

Bliver det også lidt pinligt, hvis du skal fortælle, hvor længe du har kørt dit barn eller teenager? Vi har samlet otte gode grunde til at ændre vaner.

  • Aktiv transport, med en varighed på mere end 10 minutter, tæller med i de anbefalede 60 minutters daglige motion før børn og unge.
  • Børn og unge, der cykler i skole, er langt mere tilbøjelige til at bruge cyklen resten af dagen.
  • Fællesskab og gruppebaseret transport fremmer børn socialt og fremmer handlekompetencer i trafikken.
  • At transportere sig selv på gåben, cykel eller med bus giver børn og unge lejlighed til gradvis at udvide selvstændigheden og til at opleve mestring i kraft af egne handlinger.
  • Generelt er børn, der transporterer sig selv i skole på cykel eller gående, mere aktive end andre børn.
  • Børn og unge, der er bruger cyklen eller går til skole, har bedre kondition end andre børn og unge.
  • Der er dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læringsparathed.
  • Den motion, det giver at transportere sig selv, kan spores i koncentrationsevnen op til fire timer efter.

Kilde: Dansk Naturvidenskabsformidling og Sundhedsstyrelsen

Luk

Kender du anbefalingerne for dit barns fysiske aktivitetsniveau?

Hverdagsaktiviteter og transport på cykel til og fra skole

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) er et godt argument, for at hjælpe dit barn eller din teenager til, at være mere selvtransporterende. De almindelige kortvarige hverdagsaktiviteter, som Sundhedsstyrelsen beskriver, passer godt ind i transport på f.eks. cykel til og fra skole.

  • Det anbefales at være fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. 
  • Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter. 
  • Hvis de 60 minutter deles op, skal hver aktivitet vare mindst 10 minutter. 
  • Mindst 3 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. 
  • Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden. 
  • Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele. 
  • Almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter defineres i denne sammenhæng som de aktiviteter, man hyppigt udfører i dagligdagen af kort varighed (under 10 minutter) uanset deres intensitet.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Luk

Hjælp dit barn til en selvstændig og sundere hverdag

selvtransport kan påvirke dit barn positivt

Børn og unge vokser med opgaver og ansvar. At kunne sørge for, at man selv kommer i skole, også i en ung alder, er med til at opbygge en selvstændighed, der forhåbentlig kan overføres til andre dele af barnets liv. Psykolog Eva Rustad kommer her med sin vurdering af, hvordan selvtransport kan være med til at påvirke dit barn.

Selvstransport kan give selvtillid

Når vi lærer vores børn, at de selv kan transportere sig i skole, udviser vi dem tillid, og de vil opleve, at de kan klare mere, end de måske selv tror. Det er med til at styrke barnets selvtillid.

En aktiv rolle gør barnet til en del af familiefællesskabet

Vi skal ikke langt tilbage i historien, for at finde børn med en ganske anderledes rolle i den danske familiestruktur end den vi ser i dag. Vi skal selvfølgelig ikke tilbage til at behandle børn som små voksne, men nogen vil argumentere for, at vi er havnet i den modsatte grøft – måske som en modreaktion på de foregående generationers autoritære opdragerstil. 

Børn er gået fra at have konkrete arbejdsfunktioner i familien, til ikke at have andre faste funktioner end at være den mor og far elsker højest. Det kan være en abstrakt rolle, og det kan gøre børn både passive og usikre på, hvordan de skal finde deres del i fællesskabet. Hvis de iagttager, at deres forældre er travle med mange opgaver, kan de opleve, at det kan være svært at ‘kile sig ind’ i disse aktiviteter. Det har derfor en inkluderende effekt at gøre børnene til en vigtig del af arbejdsopgaverne i familien. Derved definerer man deres rolle og gør dem til en naturlig del af fællesskabet.

Trygge børn udfordrer rammer og begrænsninger

Da mange forældres ugedage består af flere arbejdstimer end samværstimer med deres børn, giver det ofte et ønske om at familiesamværet skal indebære mest hygge og mindre opdragelse. Det er forståeligt. I denne hverdagsstruktur kan der dog opstå en uvilje hos forældrene til både at skabe tydelige rammer, og stå ved disse rammer. Alle trygge børn vil udfordre rammer og begrænsninger, og det er fristende at springe konflikten over en tirsdag aften kl. 18.45. Og det kan man indimellem gøre. Men som en hovedregel er det vigtigt, at forældre står ved rollen som ledere i familien – og ikke som ligestillede parter til børnene. Dette lægger alt for meget ansvar på børnenes skuldre til at skabe retning og finde sin egen kurs.

Giv et kærligt skub i den rigtige retning

Børn er ikke kognitivt rustet til at forstå, hvad der vil gavne dem på den lange bane, men er typisk behovsstyret. Derfor skal forældrene, med kærlig hånd, lede, begrænse og stille krav. Mange børn skal have et blidt skub i retning af selvstændighed – og dette indebærer at bevæge sig ud af komfortzonen og ind i noget, der umiddelbart har et element af ubehag. For at børn skal blive ved med at bevæge sig i denne retning, kræver det, at vi som forældre kan rumme dette ubehag. Og det at rumme børnenes ubehag er et af forældreskabets store udfordringer! Men man skal ikke udholde ubehag for ubehagets skyld. Man skal have fokus på, hvad formålet er. F.eks. mestrings-oplevelser, større råderum og selvstændighed. Dette er værdier som kan hjælpe både forældre og børn til at bevæge sig i retning af selvstændighed for børnene i hverdagen. 

Et naturligt sted at praktisere dette er i børnenes transport til skole, fritidsaktiviteter og lignende. Dette giver lejlighed til gradvis at udvide selvstændigheden og til at opleve mestring i kraft af egne handlinger.

Det er vigtigt at forældrene er medspillere i projektet og kan rumme børnenes ubehag. For selv om det kan være fristende at give barnet et lift til skole en regnfuld november-morgen, så er det måske her, man vil finde et stort ryk i retning af selvtillid, mestring, og selvstændighed.

Kilde: Psykolog Eva Rustad fra Bemerk

Luk

Dit barn kan selv

4 gode råd til at snakke med dit barn om trafiksikkerhed

01: Tag stilling

Start med at tage stilling til, hvordan du gerne vil have at dit barn begår sig i trafikken. Forventer du at dit barn er opmærksom i trafikken (f.eks. ikke hører musik og bruger telefonen). Og hvad er din holdning til cykelhjelm, adfærd på løbehjul eller lignende.

02: Lav konkrete aftaler

  • Lav gerne faste rammer og aftaler for jeres transportvaner.
  • Foreslå din teenager at stoppe op eller lade mobilen blive i lommen. 
  • Aftal med dit barn, at sende en sms, når barnet er fremme. 
  • Aftal hvor vejene må krydses.
  • Tal sammen om, hvilke veje barnet må færdes på.

03: Alliér dig med andre forældre

Andre forældre synes også, at det er svært at blande sig. Tag derfor selvtransport og trafik op på forældremødet, og lav eventuelt retningslinjer for hele klassen – f.eks. om brug af cykelhjelm og mobiltelefoner.

04: Se på dine egne trafikvaner

Hvis du selv lever op til de råd, du giver, er der langt større chance for, at dit barn efterlever dem. Vælger du også selv alternativer til bilen, når det er muligt?

Kilde: Rådet for Sikker Trafik

Luk

Sådan hjælper du dit barn eller teenager på vej

Hjælp dit barn eller teenager til at gå eller vælge cyklen, bussen eller toget frem for at køre med dig i skole.

Der er forskel på børn. Der er forskel på unge. Og der er forskel på børn og unge. Derfor kan det være godt at se på, hvilke værktøjer og tilgange, der med fordel kan benyttes for at hjælpe dit barn eller teenager til at gå eller vælge cyklen, bussen eller toget frem for at køre med dig som forælder i skole.

  • Lav aftaler med dit barn omkring færdsel i trafikken.
  • Find de værktøjer og argumenter som fungerer bedst for dit barn eller teenager.
  • Det kan være en god ide at følges ad og hjælpe dit barn til de gode vaner.
  • Giv dit barn eller teenager et kærligt skub, ved at hjælpe med praktiske ting, der kan gøre det nemmere. F.eks. billetten til bussen.
  • Overvej om et fællesskab, med andre børn eller forældre, kan hjælpe jer på vej til de selvstændige transportvaner.

Øvelse gør mester

Vi ved, at øvelse gør mester. Det er ikke nok at lære børn om trafik og færdselsregler – de har også brug for træning. For små børn og større børn kan det være en god idé at lave aktiviteter der motiverer. Det gælder både til fods og på cykel. Det skal både være sjovt og sund fornuft at følges med sit barn i trafikken. Læg derfor en plan for, hvordan I kan gøre det til en fælles oplevelse, så I vænner jer til at gå sammen og finder ud af, hvordan ruten skal være, og hvilke oplevelser der f.eks. er på vejen i skole. Undersøg om andre forældre og børn fra området eller klassen vil være med, så både voksne og børn får gode oplevelser, gåture, cykelture og busture i fællesskab.

Lav aftaler

Det kan være en god ide at lave aftaler med dit barn eller din teenager omkring ruten til og fra skole. Er der veje, som kan være farlige at krydse, kan I aftale, at barnet skal tage en bestemt rute, eller at du følger barnet på vej, til en mere sikker rute at færdes selv på. 

Et kærligt skub

Har dit barn eller teenager længere afstand til skole og brug for at tage bussen, kan du med fordel hjælpe med at undersøge bustiderne og hjælpe med en betalings-app eller lignende, der kan give et kærligt skub til at blive selvtransporterende.

Luk

Trin-for-trin guide til gode selvstændige transportvaner for dit barn

At være selvtransporterende som barn og ung, giver en masse positive gevinster

At være selvtransporterende som barn og ung, giver en masse positive sidegevinster. Vi har samlet en trin-for-trin guide til at skabe selvstændige transportvaner for dit barn.

  • Vær fælles om at cykle, tage bussen eller gåturen i skole en dag, hvor I har god tid og godt vejr.
  • Brug eventuelt tid på at snakke transporten igennem inden I tager afsted.
  • Vær fælles om at få styr på cykelhjelm, busrute eller gåturen til skole.
  • Hjælp dit barn til selvstændighed – alle vokser med ansvar.
  • Støt dit barn i de gode vaner.
  • Tal sammen omkring oplevelserne og hjælp dit barn til at gøre det til en positiv ting.
  • Vær et godt forbillede med dine egne vaner.

Vi ved, at det kan være svært at sig nej til at tage bilen mandag morgen, når det regner, og I har travlt.  Tag derfor snakken med dit barn en anden dag og på en anden måde.

Luk